Ordliste > b > brudgom
brudgommen
Substantiv i bestemt form, entall.
Brudgomen smiler.
Brudgomen var nervøs før bryllupet.
Brudgomen står ved brudens side.
Brudgommen var nervøs før bryllupet.
Substantiv
Grunnform: brudgom
- brudgom (ubestemt entall)
- brudgommen (bestemt entall)
- brudgomen (bestemt entall)
- brudgommer (ubestemt flertall)
- brudgommenes (bestemt flertall)
- brudgommene (bestemt flertall)
- brudgommerne (bestemt flertall)
- En brudgom er en mann som skal gifte seg eller allerede er gift.
Han er brudgom ved bryllupet.
Brudgomen smiler.
De to brudgommer er klare.
Brudgommerne er på plass.
Brudgommene var nervøse før bryllupet.
Brudgomen var nervøs før bryllupet.
Det var mange brudgommer på bryllupet.
Han var en nervøs brudgom.
Han er brudgom.
Brudgomen står ved brudens side.
De to brudgommer.
Brudgommerne er klare.
Brudgommen var nervøs før bryllupet.
En brudgom skal alltid være punktlig.
Brudgommerne var alle sammen glade.
Brudgommenes ansikter var lyse av glede.
Han var en lykkelig brudgom.