Ordliste > k > krible
kriblet
Verb i fortid.
Jeg kriblet da jeg så edderkoppen.
Verb
Grunnform: krible
- kribler (presens)
- kriblet (preteritum)
- har kriblet (perfektum)
- krible (infinitiv)
- Å krible er å gi en ubehagelig og prikkende følelse på huden, ofte forbundet med nervøsitet eller spenning.
Å krible er å gi en ubehagelig og prikkende følelse på huden.
Jeg kribler når jeg er nervøs.
Jeg kriblet da jeg så edderkoppen.
Jeg har kriblet hele dagen.
Synonymer til kribleRelaterte til kriblePå andre språk
- tingle English
På andre språk
- tingle English
