Ordliste > t > tilfreds
tilfreds
Grunnform av adjektiv.
Jeg er tilfreds med livet.
Verb
Grunnform: tilfreds
- tilfredser (presens)
- tilfredste (preteritum)
- har tilfredst (perfektum)
- å tilfredse (infinitiv)
- tilfreds (positiv)
- mer tilfreds (komparativ)
- mest tilfreds (superlativ)
- Å være fornøyd eller i en tilstand av tilfredshet; å oppleve en følelse av glede eller tilfredshet med noe.
Jeg er tilfreds med livet.
Jeg er mer tilfreds nå enn før.
Dette er det mest tilfredsstillende øyeblikket i livet mitt.
Jeg ønsker å tilfredse mine kunder.
Jeg tilfredste mine kunder i går.
Jeg har tilfredst mine kunder flere ganger.
Jeg tilfredser mine kunder hver dag.
