
Substantiv i ubestemt form, flertall.
Dei er vinkingar.
Det var mange vinkinger i Norge.
Substantiv
Grunnform: vinking
Ho er ei vinking.
Ho er vinkinga.
Dei er vinkingar.
Dei er vinkingane.
Vikingene kom til Norge.
Vikingen dro til England.
Det var mange vinkinger i Norge.
En vinking var en nordmann.

















